Uddannelsesbidrag
Du kan søge om bidrag fra barnets anden forælder i forbindelse med dit barns uddannelse.
Uddannelsesbidrag er et bidrag på 1.370 kr. om måneden (2024), der betales mellem forældre, der ikke bor sammen, og som har børn i alderen 18 til 24 år, som er under uddannelse. Bidraget betales af den forælder, barnet ikke bor sammen med.
Hvis barnet ikke bor sammen med nogen af sine forældre, er det den forælder, der forsørger barnet, som kan søge om bidraget.
Har barnet en indkomst på mere end 7.000 kr. om måneden i 2024, kan man som forælder normalt ikke få tildelt uddannelsesbidrag. De 7.000 kr. er inklusive eventuel SU.
Både bidragsbetalerens og barnets indkomst har betydning for, om der skal betales uddannelsesbidrag. Har du fx to børn, kan du kun blive pålagt at betale bidraget, hvis du tjener mere end 500.000 kr. om året (2024). På Familieretshusets hjemmeside kan du læse mere om kriterierne for uddannelsesbidrag.