Familierådslagning

Familierådslagning er en netværksinddragende metode til løsninger, hvis der er bekymring for et barn eller den unges sundhed, trivsel og udvikling. Familierådslagning kan være vejen til gode beslutninger, hvor familie og netværk inddrages i en fremadrettet plan for barnet eller den unge.

Inddragelse af netværk

Tanken bag familierådslagning er, at det udvidede netværk omkring et barn eller en ung har unikke kundskaber, erfaringer og ressourcer, som er gavnlige for beslutningsprocessen. Det kan variere fra barn til barn, hvem der indgår i det udvidede netværk.

Målgruppen for familierådslagninger er børn og unge, hvor enten familie eller fagpersoner er bekymrede for barnets/den unges trivsel, og hvor det bliver vurderet, at familien og/eller barnet eller den unge har behov for støtte.

Familierådslagning er en måde at knytte barnet/den unge, familien og netværket tættere til løsningen af, hvordan vi skal hjælpe barnet/den unge. Når vi tilbyder familierådslagning er det for at inddrage barnet/den unge, familien og netværket for at give dem indflydelse på og ansvar for, hvad der skal gøres for at finde den rette hjælp til barnet/den unge.

Barnet/den unge, familien og netværket har størst kendskab til barnet/den unge, og kan derfor bedst finde frem til de gode løsninger. Opvækst og Læring har den erfaring, at de mest effektive planer laves i tæt samarbejde med de personer, som kender barnet/den unge bedst.

Det er gratis for familien at deltage i en familierådslagning.

Familierådslagningen er et møde, der deles op i 3 dele:

Første del - information:

Her deltager barnet/den unge, familien og andre fra netværket sammen med medarbejderen fra Opvækst og Læring og eventuelt medarbejdere fra børnehave eller skole, hvis dette er aftalt. Medarbejderen fra Opvækst og Læring og eventuelt andre fagpersoner informerer kort om situationen i mødets første del. Forældrene og barnet/den unge er på forhånd bekendt med, hvad medarbejderen fra Opvækst og Læring og andre fagpersoner vil sige.

Familien og netværket kan stille afklarende spørgsmål til fagpersonerne.

Anden del - hvad familien vil gøre:

Her sidder familien og netværket samlet i et rum og taler om, hvordan de synes tingene klares bedst. Medarbejderen fra Opvækst og Læring er sammen med samordneren i et andet rum. Ingen fagpersoner deltager i mødets anden del.

Målet er, at de personer, som kender barnet/den unge bedst, kommer frem til en plan, som er til gavn for barnet/den unge og her tænkes både i familiens egne kræfter, og den hjælp, kommunen kan yde. Det kan tage en del tid, før familien kommer frem til en plan, som alle er enige om. Det er vigtigt, at alle er enige om, at man har fundet den bedste løsning for barnet/den unge, inden planen godkendes og iværksættes.

Tredje del - godkendelse af planen:

Samordneren og medarbejderen fra Opvækst og Læring kaldes ind. Familien fremlægger den plan de, i fællesskab, er nået frem til. Der kan da blive behov for at drøfte, hvordan man bedst muligt kan sætte planen i værk. Medarbejderen fra Opvækst og Læring skal kunne godkende planen. Der vil ikke kunne træffes beslutninger om noget, hvor kompetencen ligger i andre centre, medmindre dette er aftalt på forhånd.

Familierådslagning organiseres af en samordner

Det er en samordner, der sammen med forældrene og barnet/den unge planlægger og arrangerer familierådslagningen. Samordneren er en person, som er ansat til denne opgave, men som er uafhængig af Opvækst og Læring. Samordneren kender ikke barnet/den unge og familien i forvejen.

Samordnerens opgave er at lave en plan for familierådslagningen og sammen med forældrene og barnet/den unge finde frem til, hvem man ønsker, der skal deltage i familierådslagningen. Samordneren besøger familie og netværk inden familierådslagningen. Der udpeges en ordstyrer og referent blandt deltagerne og eventuelt en støtteperson til barnet. Samordneren er vært ved mødet og sørger for lokale, mad og andet praktisk. 

Information til informatører ved familierådslagning

En informatør er en fagperson, som i første del af familierådslagningen giver information om barnet eller den unge til familien og netværket. Informationen skal give familierådslagningen så godt et beslutningsgrundlag som muligt. Informatøren aflønnes ikke.

Informatøren kontaktes efterfølgende af medarbejderen fra Opvækst og Læring eller samordneren med henblik på at aftale en dato for familierådslagningen.

Informatørens rolle

Informatørens information skal være et kort oplæg – max 10 min. Medarbejderen fra Opvækst og Læring er vejledende i forhold til indholdet. Oplægget skal i et almindeligt sprog beskrive generelle forhold vedr. problematikken samt barnets eller den unges aktuelle situation med vægt på styrker og ressourcer.

• Oplægget kan udtrykke bekymringer for barnets eller den unges situation. 
• Oplægget skal på en konstruktiv måde komme ind på det, som er svært for barnet eller den unge.
• Oplægget må ikke indeholde forslag til løsninger.
• Oplægget skal sendes til initiativtageren fra Opvækst og Læring inden familierådslagningen, så initiativtageren er bekendt med oplæggets indhold.
• Oplægget skal gennemgås med barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaveren i så god tid som muligt inden familierådslagningen.
• Barnet eller den unge og familien skal godkende den del af oplægget, der konkret omhandler dem.
• Informatøren har tavshedspligt om den viden, man bliver bekendt med i forløbet, og informatørens rolle slutter, når oplægget er afholdt.